Richard Greenberg

Richard Greenberg, f. 1958, amerikansk dramatiker. Med sin genkendelige psykologiske realisme er G en yndet dramatiker i det regionale teater og på Broadway. I nære psykologiske studier som Three Day’s of Rain 1997 (Tre dage med regn eKleKtisK Teaterproduktion i Krudttønden 2005) dissekerer G familierelationerne i det amerikanske samfund. Med dramaet Take Me Out 2002, om en berømt baseballspiller, der springer ud som homoseksuel, fokuserer G på forholdet mellem individ, seksualitet og demokrati med baseballspillet som ærkeamerikansk metafor.

Dramatiske værker: The Bloodletters 1984; The American Plan 1990; The Extra Man 1991; The Violet Hour 2003; A Naked Girl on The Appian Way 2005.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig