Rhea Leman, f. 1954, dansk-amerikansk danser, koreograf og instruktør, uddannet ved Boston Conservatory of Music 1975. L kom til Danmark 1976 og grundlagde Second Story Dance Theatre og i 1982 The Ladies, som 1985 tog navneforandring til Teater Tango. Her skabte L cross-over-forestillinger i en blanding af skuespil, dans og film som Venedig Saltlageret 1983, Puzzle in Night-Lights Kaleidoskop 1986, Endelig alene Kanonhallen 1995 og 16 sandheder i sekundet Torpedohallen 1996. L lukkede teatret 1998 og har siden instrueret for film og tv (Hjerteflimmer DRtv 1998) samt skrevet og optrådt i solo-forestillinger som Holy Shit CaféTeatret 2002. Formand for Kunstrådets Scenekunstudvalg 2003-07. Gift med Hans Kragh-Jacobsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.