Rasmus Jangaard, f. 1967, dansk scenograf, uddannet på Statens Teaterskole 2000. Debut med Juliane Preislers Lyden af skyer Det Kongelige Teater 2002. Fra begyndelsen af 1990'erne har J løst scenografiske opgaver for Mungo Park og arbejdet som scenetekniker på Dr. Dantes Aveny, hvilket har inspireret ham til at udnytte rå scenerum og enkle, funktionelle elementer med maksimal effekt; i det lille format fx med et kundetoilet i Jacob Webles Supermarked CaféTeatret 2001, og i det store med en øde ø i åben vandgrav på Folketeatrets store scene til Tim Firths Fire slips i modvind 2003.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.