Povel Ramel, 1922-2007, svensk sanger, komiker, forfatter, komponist, m.v. En af svensk underholdnings mest alsidige kunstnere med revyen som vigtigste virkefelt. Han var uddannet pianist og optrådte i svensk radio, før han 1953 startede sit eget revyselskab, AB Knäppupp. Parodier og crazykomik var centrale elementer i hans forestillinger, og han skrev tekst og musik til en række populære viser og medvirkede i film og flere tv-shows bl.a. s.m. den norske sanger og skuespiller Wenche Myhre 1968-77. Mange af hans tekster er oversat til dansk fx ‘Moder sol’, som Dirch Passer optrådte med på ABC 1955.

Bibliografi: Ramel, P Följ mej bakåt vägen: Povel Ramels livstycken, del 1 1993 & Som om inget hade hänt: Povel Ramels livstycken, del 2 1999; Bruer, J Povel år för år 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig