Poul Reichhardt

Poul Reichhardt, 1913-85, dansk skuespiller. R var sang- og teaterinteresseret, og debuterede 1931 på Nørrebro Teater. 1933 hentede Ib Schønberg ham til Det Ny Teater som Aramis i Ralph Benatzkys m.fl. De tre musketerer, mens det egentlige gennembrud kom som operettehelt på Nørrebro Teater, især i Fleming Lynges Styrmand Karlsens flammer 1945, fulgt op af Jacques Offenbachs Den skønne Helene 1946. Han havde en umiddelbar vitalitet og charme, og allerede i disse tidlige år løb han en omfattende filmkarriere i gang. Den bragte ham en stor popularitet i folkekomedier ved brug af noget friskfyragtigt, en tillidvækkende ærlighed i udtrykket forbundet med naivitet og uskyld, men også med mandighed, der kunne slå ud i temperamentsfulde eksplosioner. Han fik dog også i sociale film og film om besættelsestiden alvorligere roller og havde en af sine smukkeste præstationer som en eftertænksom og sårbar soldat i Johan Jacobsens Soldaten og Jenny 1947.

1950 blev han knyttet til Det Kongelige Teater. Her gik R ind i det klassiske repertoire bl.a. som Holbergs Henrik i Det lykkelige skibbrud 1950, Henrik og Pernille 1957 og Mascarade 1961. 1964 var han med en grotesk maskering ridefogeden i Erasmus Montanus. Hvor han på film spillede på sit eget ansigt blev han i komiske roller på teatret en overraskende maskeringskunstner fx i Goldonis Mirandolina 1962. Han spillede Shakespeares narre i Som man behager 1958 og i Helligtrekongersaften 1963. 1956 sang han Papageno i Mozarts Tryllefløjten. Han spillede på Det Kongelige Teater også moderne karakterroller som faderen i Eugene O’Neills Du skønne ungdom 1954, kulminerende med John Osbornes Tribunehelten 1959, hvor han afslørede den professionelle, sceniske charmes omkostninger. På Det Danske Teater spillede han Willy Lohman i Arthur Millers En sælgers død 1970 og 1980 faderen i Luigi Pirandellos Seks personer søger en forfatter. Han var tidligt en af landets populæreste skuespillere og blev ved stædigt arbejde også en af de store. Gift med skuespiller Charlotte Ernst og far til Peter Reichardt.

Teaterpriser: Teaterpokalen.

Bibliografi: Reichhardt, P Min far var studepranger 1970; Borch, C Poul Reichhardt: Folkelig – og helt sig selv 1986.