Poul Fly Plejdrup, 1953-2009, dansk autodidakt scenograf, uddannet keramiker. Lavede scenografi til både børne- og voksenforestillinger på små og store scener, først til Hans Rønne omkring 1990, senere især til Svalegangen, fx Howard Barkers Borgen 1994 og Naomi Wallaces Birdy 1998 og til Odense Teater, fx David Edgars udgave af Nicholas Nickleby 2001 og Sebastians Cyrano 2003. P arbejdede ofte i grove, autentiske materialer og skabte enkle former.

Teaterpriser: Håbets pris.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig