Posthus Teatret

Posthus Teatret, lille avantgardeteater i Kbh., grundlagt 1973 af Carsten Brandt, som blev dets kunstneriske leder, Tine Blichmann og Mogens Elkov. Forestillingerne byggede på det moderne drama og rummede en overraskende visualitet på en så lille scene bl.a. fra Jean-Michel Ribes’ Jordbærmuskler 1973 og Senge for natten 1976 over Strindbergs Et drømmespil 1976 og Arthur Kopits Vinger 1980 til García Lorcas Da kamelen fik gåsehud 1981. 1985 producerede Posthus Teatret Lars Noréns Nadveren på Mercur Teatret. Fra 1982 virkede Posthus Teatret dog primært som art cinema indtil det i 2006 måtte lukke pga. støjgener fra et diskotek i samme bygning.

Eksternt link:

www.posthusteatret.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig