Peter de Neergaard, f. 1953, dansk scenograf, uddannet på Statens Teaterskole 1985, efter at have arbejdet med aktionsteater med Solvognen i 1970'erne. Debuterede 1986 på Jomfru Ane Teatret med Heiner Müllers Europa, iscenesat af Vibeke Wrede Høffner, som han i 1990'erne skabte en række forestillinger sammen med, bl.a. Shakespeares Stor ståhej for ingenting Det Danske Teater 1996. N har i lange perioder helliget sig filmarbejde, men også skabt cross-over forestillinger mellem film og teater som Maurice Maeterlincks Pelléas og Mélisande Kaleidoskop 1997 og Kærlighedshistorier Aveny Teatret 2007. Fætter til Jan og Jesper de N.

Scenografi: Stor og lille Husets Teater 1989; Ordet Betty Nansen Teatret 1991; Fødselsdagsselskabet Det Kongelige Teater 1993

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig