Peter Zadek

Peter Zadek, 1926-2009, tysk instruktør og teaterchef, fra 1933 i England, afbrudt uddannet på Old Vic. Instruerede urpremieren på Jean Genets The Balcony 1957 og tog året efter til Tyskland, hvor Zs provokerende iscenesættelser af såvel Shakespeare som farverig moderne dramatik blev toneangivende. Zs ‘stille forestillinger’ viser ham som en mester i psykologisk menneskekarakteristik. Skuespilchef 1972-75 i Bochum og 1985-89 i Hamborg. 2003 iscenesatte Z Brechts Mutter Courage på Berliner Ensemble.

Bibliografi: Zadek, P My Way. Eine Autobiographie 1998 & Die heissen Jahre 1970-1980 2006; Dermutz, K Peter Zadek – His Way 2006; Theater heute 4/88; 2/02; 7/03; 5/06.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig