Peter Oliver Hansen

Peter Oliver Hansen, f. 1967, dansk skuespiller, uddannet Odense Teater 1995. Der er på én gang noget hårdt og noget meget blødt over Peter Oliver Hansen; som den aggressive ægtemand med sadistiske træk i Jonas Gardells Mennesker i solen Teatret ved Sorte Hest 2001 eller den pardansende forbryder i Jean Genets Splendid’s Kaleidoskop 1999. Peter Oliver Hansen skaber med sin tætte krop og sit åbne ansigt mimisk og kropsligt rørende og morsomme figurer; som ægtemand i Henrik Prips Een gang Hansen altid Hansen Teatret ved Sorte Hest 2000, og i Kamilla Wargo Breklings Krig Kaleidoskop 2004.

Roller i: Jeff Koons Betty Nansen Teatret 2001; Den skaldede sangerinde Teatret ved Sorte Hest 2002; Rasteplads Det Kongelige Teater 2004; Jeppe på bjerget Bådteatret 2006.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig