Peter Handke, f. 1942, østrigsk dramatiker og forfatter, der påvirket af filosoffen Ludwig Wittgenstein bruger ‘sprog’ som samfundskritik, således i Publikumsbeschimpfung 1966 (Publikumsudskældning og Forudsigelser Fiolteatret 1966, Offending the Audience Batsheva Dance Company Århus Festuge 2001), Kaspar 1968 (DRradio 1973, Boldhus Teatret 1974) om den ordløse Kaspar Hauser og Das Mündel will Vormund sein 1969 på Forum Theater i Berlin (Det Danske Teater/Aveny Teatret 1971). Ligeledes ordløs var Die Stunde da wir nichts von einander wussten 1992 (Tiden, da vi ikke kendte til hinanden Cantabile 2001), hvor forestillingen var baseret på en lang række kalejdoskopiske billeder, som skuespillerne tavst bevægede sig rundt imellem. I den modsatte ende af spektret er Hs maratonmonologer som Über den Dörfern 1981 og Untertagblues 2005.

Bibliografi: Arnold, H L Peter Handke 1999; Christiansen, S Teaterforvandlinger 1994; Hern, N Peter Handke: Theatre and anti-theatre 1971; Theater heute 8/1967, 6/1968, 9/1982, 13/1992, 4/2007.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig