Peter Fjelstrup, 1866-1920, dansk skuespiller og teaterdirektør. Debut på Casino 1884, hvor han 1894 fik sit gennembrud i Brandon Thomas’ Charleys tante. F spillede både komiske og tragiske roller så overbevisende, at han blev én af sin samtids største skuespillere. Mod karrierens slutning nåede han inden for samme sæson sit kunstneriske zenit i Strindbergs Faderen 1917 og Bjørnstjerne Bjørnsons Daglannet 1918 på Betty Nansen Teatret. Teaterdirektør for Alexandra Teatret 1914-15.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.