Per Spangsberg

Per Spangsberg, f. 1965, dansk skuespiller og sanger, uddannet i musik og teatervidenskab, Københavns Universitet 1992. Har spillet musikteater siden midten af 1980'erne, fx Jesper i J.H. Wessels Kærlighed uden Strømper 1988 og komponisten i Kai Normann Andersens Mød mig på Cassiopeia 1991, begge Hvidovre Teater. Herefter især børneteater hvor musik og dans indgår, som fx Gustav i Eva Mannov og Bo Bertrams Paradis i sandkassen Comedievognen 1996, Ham i Jørgen Carlslunds Det’ bare luft Corona Danseteater 1998, Farbror i Lars-Erik Brossner og Tomas von Brömssens Historien om den lille farbror Theater La Balance 2000, Peer Gynt i Carsten Wittrocks Peers lille verden Nørregaard & Reiches Teater 2000.

Roller i: Skønheden og udyret Randers EgnsTeater 2001; Gøglerens hjerte Masken 2004.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig