Per Linderoth, f. 1958, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 1986. Gennembrud med sit virtuose stumspil i Nikolaj Cederholm og Hanna Lundblads International ballade Dr. Dantes Aveny 1991. Var Ernesto i Marguerite Duras’ Sommerregn Boldhus Teatret 1993, Michael i Saalbachs Aske til aske – støv til støv Husets Teater 1998,den opblæste læge i Martin Tulinus’ K Kaleidoskop 1999, dragqueen i Stephen Sinclair og Anthony McCartens Ladies Night Det Danske Teater 2002. L har medvirket i en del børneteater; som den sure far i Jesper B Karlsens Jesus fra Nazareth 2000 og Ann Sofie Oxenvads Kong Arthurs spejl 2004, begge Zeppelin. Iscenesatte Oliver Sacks’ Manden der forvekslede sin kone med en hat Kaleidoskop 2005. Se også Henrik Ibsen.

Roller i: Privatliv Mungo Park 1995; Et dukkehjem Mungo-Park 2002; Peter Pan Holbæk Egnsteater 2003; Brandes Det Danske Teater 2006.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig