Pepper's ghost, victoriansk sceneeffekt, hvor et spejlbillede af en i orkestergraven belyst skuespiller klædt som genfærd kastes op på scenen. PG blev opfundet af englænderen Henry Dircks og ideen blev købt i 1862 af en ‘professor i optiske vidundere’ John Henry Pepper og brugt første gang under betegnelsen ‘The Ghost Illusion’ af Charles Dickens juleaften s.å. ved en dramatisk forelæsning af The Haunted Man and the Ghost’s Bargain. Året efter vistes PG på Britannia Theatre i London og Wallack’s Theatre i New York, og fænomenet blev umiddelbart meget populært. Men da genfærdet ikke kunne tale og var vanskeligt at placere rigtigt, mindskedes interessen snart.

Bibliografi: Pepper, J H The True History of Pepper’s Ghost 1890/1996.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig