Peer Gregaard, 1913-98, dansk teaterleder. Efter læreår især på Folketeatret blev G 1944 chef for Det Ny Teater, som han med en radikal repertoireændring og et fremragende ensemble gjorde til landets førende skuespilscene i konkurrence med Det Kongelige Teater. Han opførte ældre og nyere klassikere, men lagde hovedvægten på tidens nyeste amerikanske, engelske og franske dramatik. Som chef for Det Kongelige Teater 1966-75 bestræbte han sig på en tilsvarende fornyelse af de tre kunstarter og etablerede 1970 teatrets første intimscene ved overtagelsen af Comediehuset. Søn af Poul Gregaard. Se også Fremkaldelse.

Teaterpriser: Teaterpokalen.

Bibliografi: Gregaard, P I aften udsolgt 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig