Oslo Nye Teater, kommunalt støttet teater i Oslo, etableret 1959 gennem fusion af Det Nye Teater og Folketeatret. Oslo Nye Teater disponerer over fire scener: Oslo Nye Hovedscene, Oslo Nye Centralteatret, Oslo Nye Caféscenen og Oslo Nye Trikkestallen, der er forbeholdt dukketeater. I forlængelse af de to oprindelige institutioners formålserklæringer prioriterer Oslo Nye Teater nyere norske forfattere og dramatikere, og repertoiret præges af bredde og folkelighed med komedier, musicals samt forestillinger for børn og unge.

Eksternt link:

www.oslonye.no

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig