Oskar Schlemmer, 1888-1943, tysk billedkunstner, danser og teoretiker. Både som danser og maler havde S allerede tidligt arbejdet med krop og rum, som efter flere forarbejder udmundede i Triadisches Ballett 1922, som blev hans vigtigste værk. S var leder af Bauhausbühne 1923-29 og udviklede dér i samarbejde med andre kunstnere som Kandinsky teorier om performeren som en abstrakt figur i forestillingen samtidig med at han også iscenesatte på bl.a. Volksbühne i Berlin.

Bibliografi: Kornerup, J Om Bauhaus og om Oskar Schlemmer og hans teaterteorier 2001; Scheper, D Das Triadische Ballett und die Bauhausbühne 1988.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig