Oscar Wilde

Artikelstart

Oscar Wilde, 1854-1900, irsk-engelsk dramatiker og forfatter. W arbejdede som journalist, redaktør og kunstkritiker i London med påvirkning fra kulturkritikeren og reformatoren John Ruskin og fra kunstnergruppen Prærafaelitterne. Han foretog en foredragsturné i USA 1882 og opholdt sig i Paris blandt symbolistiske digtere. W udgav novellesamlingen Lord Arthur Savile’s Crime and Other Stories 1887 (da. 1944), de H.C. Andersen-inspirerede eventyr The Happy Prince and Other Tales 1888 (da. 1911) og den kontroversielle kunstnerroman Dorian Gray’s Picture 1890 (da. 1905), som vakte furore og forargelse. Tragedien Salome 1891 (Dagmarteatret 1903), skrevet på fransk til Sarah Bernhardt og opført på Théâtre de l’Oeuvre i Paris 1896, blev af moralske grunde forbudt i England, hvor den først kunne opføres 1931. Stykket dannede 1905 grundlag for Richard Strauss’ opera af samme navn (Det Kongelige Teater 1919).

Ws engelske debut fandt sted 1892 med Lady Windermere’s Fan (Lady Windermeres vifte Folketeatret 1951) om en kvinde i ægteskabelig konflikt; det grundlagde hans renommé som tidens mest feterede dramatiker. Den enorme succes blev efterfulgt af A Woman of No Importance 1893 (En kvinde uden betydning Dagmarteatret 1925), hvor temaet var kvinden med en fortid og en illegitim søn i sammenstød med et bornert samfunds normer. I den følgende An Ideal Husband 1895 (En ideal ægtemand Det Ny Teater 1910), var det mandens fortid, der skabte problemer for hans ægteskab og politiske karriere, og s.å. kom på St. James’ Theatre hans sidste succes, mesterværket The Importance of Being Earnest (Hvad hedder han? Frederiksberg Teater 1910, Bunbury Det Kongelige Teater 1944). Et forrygende lystspil eller rettere farce om hittebarnet i en glemt håndtaske på en jernbanestation. Temaet var atter den victorianske overklasses snobberi og fordømmende menneskesyn. Mens opbygningen og intrigen i nævnte skuespil var ret konventionel, løftede den aforistiske dialog sig med ætsende vid og skarphed til en elegance og charme, der langt overgik tidens andre dagligstuekomedier. Den skarptslebne, paradoksale replik, privat og på teatret, var kernen i hans artistiske kunst og gjorde ham til det gode selskabs bedste og vittigste gæst og publikums erklærede yndling. Faldet fra berømmelsens tinde blev brat. Pga. et, i England strafbart, forhold til en ung mand, Lord Alfred Bruce Douglas, idømtes W to års hårdt strafarbejde, der nedbrød ham, og sine sidste år tilbragte han i eksil og under dæknavn i Frankrig, hvor han bl.a. skrev et langt og smerteligt digt The Ballad of Reading Gaol 1898 (Kvadet om Reading tugthus 1910). W er en af de mest citerede engelske forfattere, og hans værker er jævnligt på repertoiret.

Bibliografi: Wilde, O The Letters of Oscar Wilde 2000; Ellman, R Oscar Wilde 1988; Nelson, W J Oscar Wilde and Dramatic Critics: A Study in Victorian Theatre 1989; Powel, K Oscar Wilde and the Theatre of the 1890s 1990.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig