Oscar Stribolt, 1873-1927, dansk skuespiller, var egentlig uddannet smed, men kom 1893 til Nørrebro Teater pga. sin gode sangstemme. Han var den store, tykke og joviale, der med et overskud af livsglæde og humør opnåede en enorm popularitet, ikke mindst i samspillet med den lige så trinde Olga Svendsen. Fra 1913 dannede de i en årrække scenepar på Scala, hvor de i operetter og revyer var det komiske indslag.