Olga Svendsen, 1883-1942, dansk skuespiller. Debut 1904 på Dagmarteatret og kom snart til revyen som den sjove, store, tykke pige. Med selvironi og stor slagfærdighed var hun 1912-23 en af Scalas førende kræfter, ofte i samspil med den ligeledes korpulente Oscar Stribolt. I 1928 fik hun comeback, da hun sang ‘På min lysegrønne ø’ i Fleming Lynges Styrmand Karlsens flammer på Nørrebro Teater. De følgende års hyldestviser til de københavnske bydele, bl.a. Axel Andreasens ‘Nyboders pris’ Scala 1930 og ‘København, København’ fra Lau Lauritzen seniors film Københavnere 1933 befæstede hendes folkekære position.

Bibliografi: Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig