Oleg Efremov, 1927-2000, russisk skuespiller og instruktør, uddannet 1949 på MXATs Studio-skole. 1956 oprettede han med studiekammerater og jævnaldrende ‘De unge skuespilleres studio-teater’, der senere blev til studio-teatret, Sovremennik, som han blev kunstnerisk leder af. Sovremennik betød et markant vendepunkt for sovjetisk teater og dramatik. 1970 blev E inviteret af ‘den gamle garde’ af skuespillere på Moskva Kunstnerteater (MXAT) til at være dets chefinstruktør. Under store dele af sin karriere underviste E på MXATs studio teaterskole. Var med til at grundlægge teaterforbundet STD 1986.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.