Ole Kröll, f. 1944, dansk dramatiker og instruktør, uddannet cand. mag. i teater- og filmhistorie ved Kbh.s Universitet 1967, underviser i radiodramatik på Statens Teaterskole. I 1978 blev han fastansat som instruktør ved Radioteatret og har et hav af produktioner bag sig, bl.a. de prisvindende; Ole Henrik Kocks Natkørsel 1991 og Jens Blendstrups Pinden 2000. Hans instruktion er fintfølende over for mediet og hans store erfaring giver hans produktioner et stærkt billedskabende udtryk. Desuden har han dramatiseret Arthur Conan Doyles Baskerville Hunden 1984, Umberto Ecos Rosens Navn 1987 og i 1992 Fodreisen efter H.C. Andersens debutroman, samt skrevet Skygger DRradio 1996.

Iscenesættelse: Hører I morderen, munke 1974; Sangen om kød og maskiner 1976 – begge DRradio; Cyklernes sang Det Kongelige Teater 1977; Manden, der blandt andet var en sko 1997; Balkonen 2000; Julius Cæsar 2001; Macbeth 2002; Den seneste forvandling 2004 – alle DRradio; Strindberg gennombryter tandköttet Sveriges Radio 2004.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig