Nykøbing Falster Teater

Nykøbing Falster Teater, Op gennem 1800-tallet blev der spillet i byens rådstue og på apotekerens loft, men 1868 indviedes byens første teater med 650 pladser i Industribygningen. Nykøbing Sommerteater spillede 1897-1909 i Borgerlig Forenings pavillon på Søvej, men rykkede fra 1912 over i Industribygningen, hvor der hvert år blev opført revy, den senere Nykøbing F.-Revyen. 1928 byggede man på Jernbanehotellet (senere Hotel Baltic) en kæmpe teatersal med plads til 1200 tilskuere, som 1934 blev byens eneste teater, da Industriforeningen brændte. På grunden opførtes 1936 et nyt teater i jugendstil med 700 pladser. Ved ombygninger 1972 og 2000 er Nykøbing Falster Teater tilpasset nyere forventninger og krav til et teater, og det rummer i dag både revyen og Teaterforeningen for Falster og Østlollands arrangementer, samt kongresser og udstillinger.

Bibliografi: Mørch, P Tant og Teater i Nykøbing F. 1980.

Teaterpriser: Årets Revy.

Eksternt link:

www.nykobing-f-teater.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig