Nullo Facchini, f. 1960, italiensk-dansk instruktør og teaterleder. F dannede i 1980 i Italien Teatro Cantabile og i 1983 Cantabile 2, med skuespillere fra en række europæiske lande. Teatret flyttede 1984 til Danmark. Han har siden instrueret de fleste af teatrets forestillinger, der anvender et stærkt visuelt og kropsbaseret sprog i ofte ordløse og stedsspecifikke forestillinger som Helvede, baseret på Dante, Bagsværd Sø 1992, Hamlet, baseret på Shakespeare, Kronborg voldanlæg 1996, Havfruer Oringepynten 1998, og Syv prinsesser DSB's Lokoværksted i Sydhavnen 2004. F er stifter af og rektor for School of Stage Arts siden 1985 og arrangerede 1987 den første Waves-festival for international scenekunst i Vordingborg, som han fra 1991 også er kunstnerisk leder af. I 2006 var F bl.a. koreograf på Cantabile 2 forestillingen Inka Cola. Se også Stedsspecifik forestilling.

Teaterpriser: Kjeld Abell-prisen.

Teatret Cantabile 2's hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig