Nis Bank-Mikkelsen

Nis Bank-Mikkelsen, f. 1945, dansk skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1969, hvor han 1969-78 markerede sig i store roller, bl.a. som Matti i Brechts Hr. Puntila og hans tjener Matti 1973 og i titelrollen i Ibsens Peer Gynt 1977. Han vandt popularitet som Oehlenschlägers Aladdin på tv 1975 og var 1980-90 knyttet til Det Kongelige Teater. Han er en mandig karakterskuespiller med en dyb, sonor stemme, der også har gjort sig gældende i et musikalsk repertoire bl.a. som Terje i Scholem Alychem, Joseph Stein og Jerry Bocks Spillemand på en tagryg på Aarhus Teater 1995. Også kendt for sin visesang, særligt Bellman og Taube. Se også Husdramatiker.

Roller i: Sweeney Todd Betty Nansen Teatret på Østre Gasværk Teater 1991; Faderen Det Danske Teater 1997; Sælsomt mellemspil Det Kongelige Teater 1999.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig