Niels Olsen

Niels Olsen, f. 1960, dansk skuespiller, instruktør og tekstforfatter, uddannet Statens Teaterskole 1987. Startede 1985 det crazy-komiske samarbejde med Thomas Mørk i Cirkus Montebello. Der er en glad uskyld over O, som hurtigt har markeret sig som den høje, ranglede komiker, hvis veludviklede mimik spænder fra det dumsnu til det rablende vanvittige, hvilket han har vist i et bredt repertoire fra graveren i Peter Langdals iscenesættelse af Shakespeares Hamlet Betty Nansen Teatret 1992 til J.C. Hostrups Genboerne Folketeatret 2000. Han har været flittigt brugt på tv, bl.a. som den falske Dr. Dip 1990. Var også fast mand i teatersportshowet Så hatten passer, der startede på teatret, og kom på tv i 1991. Siden 1994 har han været fast del af mandehørmen i Ørkenens Sønner. 1998-2000 medvirkede, instruerede og skrev han tekster til Cirkusrevyen. Samspillet med Thomas Mørk blev genoptaget i Ægte jyder Nørrebro Teater 2003.

Teaterpriser: Årets Dirch.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig