Mythos

Mythos, oldgr. ‘fortælling’, Aristoteles’ begreb i Poetikken (ca. 325 f.Kr.) for måden, hvorpå begivenhederne er organiseret i dramaet – det konstruerede handlingsforløb, som danner en spændingskurve. På dansk kan M oversættes med fabel, på engelsk plot, på fransk récit og i den russiske formalisme syuzhet. M må imidlertid ikke forveksles med myte, som var det stof, tragedien genfortolkede, eller med det engelske story, franske histoire eller den russiske formalismes fabula, som er begivenhedernes virkelige rækkefølge. M er if. Aristoteles ‘tragediens sjæl’, dens overordnede struktur, som bør udgøre sin egen indre nødvendighed – dvs. at hver del bør have sin funktion i helheden, således at handlingerne følger af og ikke blot efter hinanden (Poetikken 1452a, 12ff ) og på den baggrund danner en begyndelse, midte og afslutning.

Bibliografi: Ricoeur, P Temps et Récit bd. 3, 1983-85 (eng. Time and Narrative 1984).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig