Morten Kirkskov

Morten Kirkskov, f. 1963, dansk skuespiller, uddannet Odense Teater 1990, instruktør og dramatiker. Debut i Nikolaj Cederholms monolog Sporet Dr. Dantes Aveny 1990. Brød igennem som ung elsker i Peter Asmussens Ungt blod Det Kongelige Teater 1993. K spiller med en distance og lydhørhed for det absurde; som søn i Jess Ørnsbos Klubben Bådteatret 1995, bedemand i Peter Asmussens Alle hans gerninger Husets Teater 2003, soldat i Jean Anouilhs Antigone Det Kongelige Teater 2003. Var med indfølt distance Albert Camus’ Den fremmede i sin egen monolog CaféTeatret 1996. K har instrueret bl.a. Edward Albees Geden – eller hvem er Sylvia? Mungo Park 2004, Christopher Hamptons Farlige forbindelser Østre Gasværk Teater 2005 og sin egen dramatikerdebut, soap-komedien De ubekendte Kaleidoskop 2004.

Roller i: Hamlet Det Danske Teater 1999; Kuren Husets Teater 2000; 1001 nat – nu Betty Nansen Teatret 2002.

Iscenesættelse: Gray CaféTeatret 2002; Søskende Aalborg Teater 2005.

Teaterpriser: Lauritzen-Prisen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig