Morten Eisner, f. 1954, dansk skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1978. Altfavnende skuespiller med godmodigt ydre og et talent, der i særlig grad har peget mod roller som fx Jonathan i Thorbjørn Egners Folk og Røvere i Kardemommeby i 16 sæsoner på Bellevue Teatret 1980'erne og 1990'erne, Bamse i DRtvs børneserie Bamse og Kylling 1986-94 og Pjerrot på Pantomimeteatret 1995-99. Mestrer dog også gysende karakterroller som doktoren i Robert Wilson og Tom Waits udgave af Georg Büchners Woyzeck 2000 og den sølle forbryder i Lars Noréns Drengene i skyggen 2000, begge på Betty Nansen Teatret.

Roller i: Menneske Meier Det Danske Teater 1979; De lystige koner i Windsor Folketeatret 1981; Tvillingerne Betty Nansen Teatret 1995; En Gæst Aveny Teatret 2004; Demokrati Betty Nansen Teatret 2004.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig