Mlle George, Marguerite-Joséphine Weymer, 1787-1867, fransk skuespiller. Debut 1802 på La Comédie-Française. I 1808-13 gæstespillede hun i Europa, bl.a. Stockholm og St. Petersborg, men tog tilbage til Paris og fortsatte sin succes i tragedien indtil 1817. Herefter gæstespillede hun i London, i de franske provinser og på Odéon. Fra 1822 blev hun ledende stjerne i det romantiske drama på Porte-Saint-Martin bl.a. på grund af sin majæstætiske holdning og smukke stemme, fx som Marguerite i Dumas pères Tour de Nesle 1832 og i titelrollerne i Victor Hugos Lucrezia Borgia og Marie Tudor – begge 1833.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.