Mike Leigh, f. 1943, engelsk dramatiker, tv-, film- og teaterinstruktør. Særlig kendt for sine film og sin arbejdsmetode, der lader skuespillerne selv udvikle karakterer og dramatiske situationer ud fra en rå handlingsskitse. Først til sidst samler og strukturerer L selv den færdige produktion. Metoden har han i lige høj grad brugt på teater, film og tv. På teatret slog han igennem med Abigail’s Party 1977 og Goose-Pimples 1981. Hans realistiske skildringer af det britiske (arbejderklasse-)samfund er skarpt tegnede hverdagsbilleder af fattige, marginaliserede og skæve eksistenser. Hans metode har i de senere år været forbillede for flere produktioner herhjemme fx Aslak Moes Nørresundby Forever Aalborg Teater 2001 og Martin Lyngbos Jomfru Ane Gade Aalborg Teater 2004.

Dramatiske værker: Bleak Moments 1971; Ecstacy 1979; Smelling a Rat 1988; Two Thousand Years 2005.

Bibliografi: Clements, P The improvised play 1983.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig