Michael Lindvad

Michael Lindvad, f. 1940, dansk skuespiller, uddannet på Privatteatrenes Elevskole 1964, instruktør og teaterleder. S.m. sin daværende hustru Brigitte Kolerus og Ves Harper startede L i 1978 Teatret ved Sorte Hest, hvor der i modsætning til samtidens ordteater i højere grad blev arbejdet med det kropslige udtryk, bl.a. i Ls monologforestillinger Herbert Achternbusch’ Hønsekvinden Ella 1980 og N V Gogols En gal mands dagbog 1987. 1989 gik L ud af samarbejdet og har siden arbejdet freelance, dels som skuespiller, fx som Røverhøvdingen i Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter Det Danske Teater 1992 og forfatteren i Mario Vargas Llosas Kathy og flodhesten CaféTeatret 1993 og som resident director på Rodgers & Hammersteins The Sound of Music 2004, Menken, Ashman og Rices Skønheden og Udyret 2005 og Mel Brooks’ The Producers 2006, alle på Det Ny Teater. Gift med Brigitte Kolerus 1969-85.

Teaterpriser: Marguerite Vibys Jubilæumsfond.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig