Michael Kvium, f. 1955, dansk billedkunstner, der i 1980'erne og 1990'erne arbejdede i Performancegruppen Værst med forskellige former for dramatiserede udtryk, bl.a. s.m. billedkunstneren Christian Lemmerz. K har arbejdet som scenograf primært på Betty Nansen Teatrets scener på Katrine Wiedemanns instruktion af Lewis Carrolls Alice i underverdenen 1997 med en meget enkel opbygning og med en ironiseren over romantisk scenografi til hendes opsætning af William Burroughs, Robert Wilson og Tom Waits’ musical The Black Rider 1998.