Mette Maria Ahrenkiel, f. 1969, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 1993. Hun har i sin karriere spillet roller med en i uskyld hvilende kvindelighed, der dog kan rumme både længsel og viljestyrke. Hun var 1993 på Aalborg Teater Solveig i Ibsens Peer Gynt, på Det Kongelige Teater titelfiguren i Jean Anouilhs Colombe 1995 og Agnete i Johan Ludvig Heibergs Elverhøj 1996. Hun har spillet en række store roller på Gladsaxe Teater bl.a. titelrollen i Flemming Enevolds Jeanne d’Arc 1998. Siden 2003 tilknyttet Odense Teater bl.a. som Signe i Oehlenschlägers Hagbard og Signe 2004. Datter af Karen-Lis A, gift med Anders Gjellerup Koch.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.