Methe Bendix

Methe Bendix, f. 1959, dansk dramatiker, instruktør og skuespiller, uddannet Tsarens Hof (Får302) 1987. Medstifter 1987 af Teater Får302, hvor hun udviklede en særlig ekspertise som angstfremkaldende moderdyr; Nicky Silvers Tykke mænd i kjoler og Pterodaktyler, begge i 1995. Hun lavede soloforestillingen Fixing a Hole – Endnu en dag i Eva Q. Eriksens liv Får302 1994.

Methe Bendix er medstifter af børne- og voksenteatret Teater Hund 2003, hvor hun har både skrevet og instrueret Hvorfor ikke? – Rejsen til Det Underste Land 2004 og Æblet og Ormen 2005, sidstnævnte i samarbejde med tegneren og forfatteren Anders Morgenthaler, samt Sig vov til din angst 2006.

Dramatiske værker: Rejsen 2000, 10-20-30 … Tiden tur retur 2000, Hr. Søn og Fru Mor – på udflugt Holbæk Egnsteater 2002.

Teater Hunds hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig