Menander

Artikelstart

Menander, 342-292 f.Kr., græsk komediedigter. M skrev over 100 komedier, men er den eneste fra den nye attiske komedie, fra hvem et helt stykke er bevaret: Den bidske bonde (egl.: Gnavpotten) 317 f.Kr. Desuden eksisterer 800 fragmenter. Til forskel fra den ældre komedie er der ingen politisk orientering, aktuel satire eller fantastiske væsner, men derimod private intriger og almenmenneskelige, psykologiske karaktertegninger. Kostumerne tilhører et almindeligt, samtidigt miljø og handlingsgangen udfolder sig foran en velstående borgers hjem i Athen eller omegn. Koret er reduceret til mellemspil, og til forskel fra den ældre komedies ret løst opbyggede handlingsstruktur består den nu af ét langt, sammenhængende forløb komponeret over kærlighedsintrigen. Persongalleriet består af faste typer, stærkt inspireret af Theofrasts Karaktererne fra 319 f.Kr., som skitserer forskellige mennesketyper gennem et særligt fremtrædende træk – fx gnavenhed. Konflikten udspiller sig mellem den ældre generations autoriteter, der vil holde på tradi tionelle former og familiens besiddelser, og de unge, der følger deres antiautoritære lidenskaber og vidtløftige holdninger til penge og normer, godt hjulpet af slaver og andre med løsere tilknytning til familien (en ven, hetære (prostitueret), amme, uægte søn). Guderne spiller en ringe eller igangsættende rolle, så konflikten løses af mennesket selv med snedighed og storsind efter mange tilfældigheder, ulykker og forviklinger. Hovedinspiration for den romerske komedie især Plautus og Terents.

Bibliografi: Wiles, D The Masks of Menander: Sign and meaning in Greek and Roman performance 1991.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig