Melinda Kinnaman, f. 1971, svensk skuespiller. Debut som barnestjerne på film og tv, bl.a. som Bertha i Bo Widerbergs Strindberginspirerede film En Far 1988 og Hedvig i Ibsens Vildanden 1989. K blev ansat 1994 på Dramaten, hvor hun bl.a. har spillet titelrollen i Euripides’ Ifigenia i Aulis 1995 og i Lars Noréns Personkrets 3:1 1998. Katrine Wiedemann udnyttede Ks renfærdigt lyriske vivacitet til at sende hendes Julie til vejrs i trapez i en nycirkus-inspireret opsætning af Shakespeares Romeo och Julia på Dramaten 2002 og hentede hende til Kbh. for at spille en lige så ekvilibristisk Miranda i Shakespeares Stormen Kaleidoskop 2003 og titelrollen i H.C. Andersen/Nicole Maria Langkildes Havfruen 2005, produceret af Kaleidoskop og svenske Cirkus Cirkör. Se også Nycirkus.

Bibliografi: Portræt i SVT Mitt liv som Melinda 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig