Masque

Masque, fr. ‘maske’, engelsk teatergenre fra sent i 1500-tallet og tidligt i 1600-tallet. M var knyttet til hoffet og blev udført af fornemme amatører og professionelle teaterfolk med stor kostumepragt og sceniske og musikalske effekter, ballet, sang og maskineri. M er beslægtet med den allegoriske hofballet og var typisk en hyldest til og underholdning for majestæten. Motiverne var hentet fra mytologien, hyrde- og eventyrverdenen. Som en grotesk forestilling i forestillingen kunne forekomme en anti-masque. Berømt er samarbejdet 1605-34 mellem Benjamin Jonson og Inigo Jones, som dog var kompliceret, da Jonson prioriterede poesien, Jones de avancerede sceniske effekter; bl.a. udviklede han efter italiensk forbillede en prosceniumsscene med perspektivdekoration. Lukningen af teatrene 1642 satte også en stopper for M. Da teatrene genåbnede 1660 var de, med afsæt i M, indrettet som egentlige barokscener, i modsætning til Shakespeareteatret. M kunne siden indgå som mellemspil i fx barokoperaer. Edward Gordon Craigs arbejde 1901 med The Masque of Love fra Henry Purcells Diocletian er berømt.

Bibliografi: Hallar, M Den engelske court-masque og dens indflydelse på Shakespeares dramatik 1968; Nicoll, A The Development of the Theatre 1953; Rygg, K Masked Mysteries Unmasked 1997.