Marianne Høgsbro

Marianne Høgsbro, f. 1947, dansk skuespiller, uddannet balletpædagog 1974 og skuespiller Statens Teaterskole 1979. Ansat på Aalborg Teater 1980-84 og Det Kongelige Teater 1986-90. Hendes spil er intelligent, lidenskabeligt, oprørsk argumenterende mod den kvindelige rolle, men også med vid og humor. Hun har spillet Nora i Et dukkehjem og fru Bernick i Samfundets støtter, begge af Ibsen, Folketeatret hhv. 1985 og 2002, og på Det Kongelige Teater prinsessen i Drachmanns Der var engang – 1986, men også et stort moderne repertoire som Fassbinders Petra von Kants bitre tårer 1989, Lars Noréns Døgnvæsener 1990 og Howard Barkers Scener fra en henrettelse 1996, alle Det Kongelige Teater. Se også Line Knutzon.

Teaterpriser: Jeppe-prisen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig