Manuel José Arce, 1935-85, guatemalansk dramatiker, instruktør og forfatter. Som en del af den intellektuelle overklasse med en vidt berømmet klumme, Diario de un Escribiente i El Gráfico 1963-79, var A til stadighed i regimets søgelys og blev 1979 tvunget i eksil i Frankrig, hvor han døde 6 år efter. Han var én af landets mest fejrede dramatikere og skabte hvad han selv karakteriserede som ‘groteske værker’. Hans hovedværker er Delito, condena y ejecucción de una gallina 1968 og Sebastián sale de compras 1971, som efter regimets fald i 1986 blev opført i Guatemala som landets posthume æresbevisning over for ham.