Mads Wille, Michael, f. 1971, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1998, instruktør og teaterleder. Debut i Mark Ravenhills Shopping and Fucking CaféTeatret 1998. Slipper sin drengede og fandenivoldske energi løs; som gadens tryllekunstner i Dejan Dukovskis På den 2. side PlanB 2004, i Christian Lollike og Tue Bierings ulandsstykke Afrikas stjerne Bådteatret 2004, og i Bierings ordløse Nationens børn og krigsstykke Europæerne Det Kongelige Teater 2005. Skaber med lapset charme og oprigtighed de klassiske figurer; Harlekin i Marivaux’ Den dobbelte troløshed Gladsaxe Teater 1999 og i Shakespeares Lige for lige Gladsaxe Teater 2005. Grundlægger af Plan-B teatret 2002 s.m. fætteren Jens August W og Simon Boberg. Instruktørdebut 2006 på Kaleidoskop med Demokratiske bestræbelser af Dejan Dukovski/Jokum Rohde/Anna Bro.

Roller i: Anna Sophie Hedvig Det Kongelige Teater 2000; Celestina Det Kongelige Teater 2001; Røverne Det Kongelige Teater 2004; Forestillinger DRtv 2007.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig