Ludvig Holberg

Ludvig Holberg. Genpart eller kopi af Johan Roselius’ portrætmaleri, som brændte 1813.

.

Ludvig Holbergs liv som komediedigter er temaet i Ernst Bruun Olsens Den Poetiske Raptus Det Kongelige Teater 1976. Preben Neergaard instruerede i Lars Juhls scenografi med Erik Mørk som Holberg, Henning Jensen som Præsten og Elin Reimer som Madam Gelskirschen.

.

Ludvig Holberg, 1684-1754, dansk-norsk dramatiker. Som modernist på solid klassisk grund udviklede han dansk litteratur inden for en række genrer. H blev født i den levende handelsby Bergen og udvidede efter eksamen fra Kbh.s Universitet ved flere udlandsrejser sin intellektuelle og kulturelle kompetence. 1714-16 var han således i Frankrig og Italien, hvor han bl.a. så commedia dell’arte i Rom. I 1719 indledtes hvad han kaldte sin ‘poetiske Raptus’, en frenetisk komisk-satirisk produktivitet, som intensiveredes, da et professionelt dansksproget teater blev etableret i 1722. Holberg producerede på rekordtid en række komedier, mellem 1722 og 1727 i alt 27. Hans første premiere var 25.9.1722 med Den politiske kandestøberLille Grønnegade teatret.

Hovedinspirationen var Molière, med intrigen bygget op om en naragtig hovedperson, hos H gerne tegnet med ganske groteske streger. Hertil kom antik komedie, især Plautus, og commedia dell’arte, med dens robuste og respektløse komik. Hensigten var at ‘moralisere’, dvs. diskutere den menneskelige adfærd kritisk, ud fra en opfattelse af, at udhængningen af irrationalitet og latterlighed havde en korrigerende effekt, ‘som en chirurgisk Kniv, der heler mens den skiær’. Satiren måtte efterhånden blandes med tydelig skelen til underholdningseffekten; teatret var en forretning. Ud over karakterkomedier som Den vægelsindede ses intrigekomedier som Henrik og Pernille og parodier som Ulysses von Ithacia. Men overalt handler det om gøre eller være til nar, om det forunderlige spil mellem fiktion og realitet. At kende sig selv er alfa og omega.

H definerede sit udgangspunkt, da han 1716 udgav en introduktion til naturretten. Her tegnes et menneskesyn, et syn på magt og samfund, baseret på en moderne, verdslig retsfilosofi, præget af primære fornuftsprincipper, modsat konventioner, som er sekundære konstruktioner. Heraf afledes hans satiriske afdækninger af alle former for (selv)bedrag, såsom almuens overtro og barokkens rituelle iscenesættelse af virkeligheden. Det er tom teatralitet, og H brugte teatret til at demaskere teatraliteten. Dramaturgisk bekendte han sig til den aristoteliske franske klassicisme. Reelt var han ret liberal, undertiden direkte sjusket i sin omgang med ‘reglerne’. Komediernes univers er ofte københavnsk borger- og håndværkerstand. H bevægede sig snart fra et broget udvalg af danske navne hen mod et fast typegalleri: Jeronimus, Leonard, Magdelone, Leander, Leonora, Henrik, Pernille, Arv. Det var rollefag: fædrene, de elskende, de komiske tjenere m.fl., som det kendtes fra fx den italienske scene i Paris. Frugterne af den ‘poetiske Raptus’, herunder komedierne, blev udgivet under pseudonymet ‘Hans Mickelsen’; i det første bind, 1723, forsynet med en fortale ved ‘Just Justesen’, som er et forsvar for scenekunsten, der af religiøse årsager var et kontroversielt emne i tiden.

I 1725-26, da teatret midlertidigt måtte give op, opholdt H sig i Paris, bl.a. i håb om et internationalt gennembrud. Han bejlede uden held til fransk-italienske trup, hvor en ny følsomhed og moralisme var ved at bryde igennem, i modstrid med hans ironiske usentimentalitet og relativt pessimistiske menneskesyn. Med den teaterløse tid 1728-47 helligede H sig det historiske og moralfilosofiske område, hvortil kom en stor administrativ indsats for universitetet. Hans universitetskarriere var indledt 1714 på meget beskedne vilkår. Først i 1730 avancerede han til professor i sit egentlige fag, historie. I 1747 blev han adlet som baron, i en transaktion med relation til testamenteringen af hans gods til Sorø Akademi som en moderne uddannelsesinstitution – et alternativt universitet.

Med teatrets genåbning engagerede han sig aktivt i driften og skrev yderligere 6 komedier, som dog mangler den første periodes inspirerede vid. H har gennem tiderne haft en betydelig publikumsappel og i perioder været en formelig faderfigur i dansk teater. Det sene 1700-tals moralisme havde det hårdt med hans angivelige grovheder. Vaudevillens periode skabte et snurrigt og nysseligt univers, som siden blev næret af maleren Wilhelm Marstrands guldalderbilleder af holbergske situationer. Stor betydning fik William Blochs radikale naturalisme, der placerede spillet i ‘ægte’ miljøer, motiverede monologerne o.l. Et opgør med denne ‘bindingsværks’-Holberg sås hos bl.a. Peter Langdal i 1980'erne og Asger Bonfils i 1990'erne. Hans værker er omsat til radio, tv, film og musikdramatik. I dramaturgisk henseende satte Jens KruusesHolbergs maske fra 1964 sig sceniske spor; inspireret af det absurde teater pegede Kruuse på en mere ‘mørk’ Holberg bag den tilsyneladende så fornuftdyrkende facade. Se også Aktualisering; Danmark; Dramatisering; Komediehuset; Gríma; Maskerade; Tragikomedie.

Bibliografi: Holberg, L v. Billeskov Jansen, F J Værker i tolv bind 1969-71; Andersen, J K Ludvig Holberg. Statsborger, intellektuel, dramatiker 1984; Holm, B Skal dette være Troja? Om Holberg i virkeligheden 2004; Langslet, R Den store ensomme 2001 (da. 2002); Rossel, S H Ludvig Holberg: A European Writer 1994; Wiingaard, J William Bloch og Holberg 1966.

Komedier
SKUESPIL KRONOLOGI (ca.) 1. OPF. i DANMARK
Den Politiske Kandstøber 1722 1722
Den Vægelsindede 1722 1722
Jean de France 1722 1722
Jeppe på Bierget 1722 1722
Mester Gert Westphaler 1722 1722
Den 11. Juni senest 1723 1723
Barselsstuen senest 1723 1723
Det Arabiske Pulver 1724 1724
Juele-Stue 1724 1724
Mascarade 1724 1724
Jacob von Tyboe senest 1723 1725
Ulysses von Ithacia senest 1723 1724
Kilde-Reysen 1724 1724
Melampe senest 1723 1724
Uden Hoved og Hale senest 1723 1724
Henrick og Pernille 1724
Diderich Menschen-Skræk (1724)
Hexerie eller Blind Allarm senest 1723 1750
Dend Pandsatte Bonde-Dreng 1726
Det Lykkelige Skibbrud 1754
Erasmus Montanus senest 1723 1747
Pernilles Korte Frøiken-Stand 1727
De u-synlige 1747
Den Stundesløse senest 1723 1726
Den honnette Ambition 1747
Don Ranudo de Colibrados senest 1723 1752
Den danske Comoedies Liigbegiængelse 1727 1727
Plutus (1751) 1751
Huus-Spøgelse eller Abracadabra (1751) 1752
Den Forvandlede Brudgom (1751) 1882
Philosophus udi egen Indbildning (1751) 1754
Republiquen eller Det gemeene Beste (1751) 1754
Sganarels Reyse (1751) 1751
Artaxerxes, et heroisk Skuespil (oversættelse efter Metastasio) (1751)
Øvrige vigtige værker
VÆRKER KRONOLOGI
Introduktion til Natur- og Folkeretten 1716
Peder Paars 1719-20
Fire Skæmtedigte 1722
De tre latinske Levnedsbreve 1728, 1737 og 1746
Trebindsværket Danmarks Riges Historie 1732-35
Tobindsværket Almindelig Kirkehistorie 1738-40
Tobindsværket Adskillige store Helte og berømmelige Mænds sammenlignede Historier (sammenlignede heltehistorier) 1739
Den satiriske latinske roman Niels Klims underjordiske rejse 1741 (udg. i Leipzig)
Tobindsværket Den jødiske Historie 1742
To bind Moralske Tanker 1744
Tobindsværket Adskillige Heltinders og navnkundige Damers sammenlignede Historier (sammenlignede heltindehistorier) 1745
Fem bind Epistler 1748-54

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig