Luboš Hrůza, f. 1933, tjekkisk-norsk scenograf. H var i 1960'erne tilknyttet forsøgscenen Činoherní i Prag, hvor hans arbejder var præget af avantgardistisk vision med traditionel forankring som fx i dramatiseringen af Fjodor Dostojevskijs roman Forbrydelse og straf 1966. 1968 indledte han sin norske karriere på Nationaltheatret med samme værk under titlen Raskolnikov. Her arbejdede han til 1996, i en årrække som ledende scenograf. Hans ekspressive stil har tilført norsk teater inspiration og europæisk format. H arbejder i dag ved såvel norske som tjekkiske opera- og teaterscener.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.