Louis Jean Desprez, 1743-1804, fransk-svensk billedkunstner, teatermaler og arkitekt, uddannet af den franske arkitekt J-F Blondel. Gustav III af Sverige var 1783-84 i Rom og ansatte her D som dekorationsdirektør ved sine kongelige teatre. I denne stilling, som han bestred indtil 1798, fik han afgørende betydning for udviklingen af den romantiske, illusionsskabende dekoration. Flere af hans værker er stadig bevaret. Som kongens førstearkitekt fra 1788 udarbejdede han en række projekter.

Bibliografi: Bjurström, P Teaterdekorationen i Sverige 1964; Cederlöf, U Louis Jean Desprez – Tecknare, teaterkonstnär, arkitekt 1992; Wallin, W G Desprez i Sverige 1936.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig