Lope de Rueda, ca. 1510-ca. 1565, spansk dramatiker og skuespiller. R var skuespiller, leder af en lille omrejsende trup og forfatter til truppens comedias, hvor den spændende handling er det væsentligste, figurtegningen enkel, tonen castiliansk, folkelig og munter, og selv når han spidder sine figurer, sker det med et glimt i øjet. R nævnes som grundlæggeren af det folkelige drama og teater i Spanien. Han var inspireret af commedia dell’arte, og flere af hans stykker er bearbejdelser af italienske forfattere som Giovanni Boccaccios Eufemia og Gigio Artemio Giancarlis Medora.