Lillebil Ibsen

Lillebil Ibsen, f. Sofie Parelius Monrad-Krohn, 1899-1989, norsk skuespiller. I debuterede som 11-årig som balletdanser og blev hurtigt en international stjerne og gæstespillede fx på Det Kongelige Teater 1920 med et solodanseprogram. Efter sit giftermål 1919 med filminstruktøren Tancred I, barnebarn af Henrik Ibsen, vendte hun tilbage til Norge og debuterede som skuespiller i Alexandre Dumas fils’ Kameliadamen på Centralteatret 1923. I var engageret på Det Nye Teater 1928-56, hvor hun primært spillede lystspil, siden på Nationaltheatret 1956-69. Her spillede hun sin kendteste rolle som Mrs. Patrick Campbell i Jerome Kiltys Kjære Løgnhals fra 1961 (gæstespil Det Danske Teater på Gladsaxe Teater 1968) i et succesrigt samspil med Per Aabel, men også store roller i det mere seriøse drama. I gæstespillede med mellemrum i Danmark, bl.a. på Det Ny Teater i Clare Boothes Kvinder 1939, på Folketeatret 1948 i Arthur Macraes Rejselivets glæder og John Van Drutens Sådan husker jeg min mor.

Bibliografi: Ibsen, L Det begynte med dansen 1961.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig