Lee Simonson, 1888-1967, amerikansk scenograf og instruktør. Debut 1915 hos Washington Square Players, som var oprettet samme år, med scenografi til Love of One’s Neighbor af Leonid Andreev. Teatret lukkede 1918 og året efter stiftedes Theatre Guild, med S som leder og primære instruktør og scenograf. Han skabte forestillinger som The Dance of Death af Strindberg 1920, Peer Gynt af Ibsen 1923 samt uropførelser af moderne amerikanske dramatikere som Maxwell Anderson, Eugene O’Neill og Robert Sherwood. Hans fokus lå i dramaets visualitet, belysning, rumlighed og bevægelse.

Bibliografi: Simonson, L The Stage is Set 1932 & Part of a Lifetime 1943 & The Art of Scenic Design 1950; Komisarjevsky, F & Simonson, L Settings and Costumes of the Modern Stage 1933.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig