Laura Bro

Laura Bro, f. 1973, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 2002. Debut samme år som Hedvig i Ibsens Vildanden på Det Danske Teater. B har en stor scenisk gennemslagskraft og har især vist talent for de lidt naive, men livsglade figurer. Søster til Nicolas Bro og datter af Helle Hertz og Christoffer Bro.

Roller i: 1001 nat – nu Betty Nansen Teatret 2002; At dø eller ikke dø Østre Gasværk Teater 2003; Tørklædemonologerne Betty Nansen Teatret 2006; Købmanden Betty Nansen Teatret 2007.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Reumerts talentpriser).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig