Lars von Trier, f. 1956, dansk filminstruktør og manuskriptforfatter, uddannet på Den Danske Filmskole 1983, og har i alt væsentligt arbejdet med spillefilm. Under Kulturbyåret 1996 instruerede og installerede T sammen med manuskriptforfatteren Niels Vørsel og filminstruktøren Morten Arnfred den bemærkelsesværdige og noget usædvanlige kombination af totalteaterforestilling og installationskunstværk Psykomobile # 1: Verdensuret. Den levende kunstudstilling, der fandt sted i 19 rum i Kunstforeningen Gl. Strand i Kbh., havde 53 medvirkende, der 3 timer dagligt gennem to måneder improviserede handlingen. Det overordnede princip var tilfældigheden – kun styret af en flok amerikanske myrer.

Teaterpriser: Danske Dramatikeres Hæderspris, Kjeld Abell-prisen, Statens Kunstfonds Livsvarige kunstnerydelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig